Tørstatisk

27. november 2018 | Co2, Statisk, tabeller | Ingen kommentarer

…datteren kalder og jeg svarer ikke, så hun åbner døren til soveværelset som er det sidste sted i huset hun ikke har kigget. Jeg svarer stadigvæk ikke, men markerer et ok tegn og viser tre fingre, så hun ved hvor mange minutter der vil gå før hun får svar.. Hun lukker stille døren igen og finder ikke noget mærkeligt i at hendes far ligger på sengen uden at trække vejret, med en plastklemme på næsen og en nedtællende mobil liggende brystet – sådan er det at have en fridykker i huset…

Jeg tænker kort at det vist også er ved at være spisetid og kommer så i tanke om at jeg forresten ikke havde contractions i sidste blok på 3 minutter, lidt usædvanligt når de plejer at komme omkring 2:30 – kort tid efter tager de ganske fint revanche, som om de var lidt forurettede over at være blevet ‘glemt’.

Jeg er midt i en O2 tabel (2-2:15-2:30-2:45-3:00-3:10-3:20 – med 2 min breath op mellem hver) og er hele spektret igennem. Første blok med tanken om at der vist var noget andet der var sjovere, tredje blok hvor jeg spurgte mig selv om hvorfor jeg overhovedet vil presse mig selv med noget der er så ubehageligt og så bliver det gradvist bedre derfra – indtil sidste blok,  der faktisk er et langt behageligt flow af accept og jeg kan bruge tiden på at analysere af de signaler kroppen giver…

Statisk kan være en dræber og for mig ligger det største mind-game lige her, men samtidig også en stor mulighed for udvikling. Når man nu ikke er med i en klub og bliver guidet, må man selv finde de mentale smuthuller der gør at man kan holde ud… ‘holde ud’? det er nok her den store forskel ligger for mig lige nu…

Hvis man ‘holder ud’, vil det sige at man kæmper mod noget og skal bide noget i sig – jeg er i stedet begyndt at ‘accepterer’. Generelt mister negative tanker deres styrke hvis man acceptere dem og lader dem glide forbi, det samme virker ganske fornuftigt med de signaler som kroppen sender til hjernen når Co2’en begynder at banke på. Samtidigt forsøger jeg at vende signalerne til noget positivt… når det stikker i armene bliver det efterhånden vendt til en behagelig kildrende fornemmelse, som er positiv fordi det er kroppen der hjælper ilten derhen hvor den skal bruges. Når contractions begynder, er det en form for tidsfordriv, for man kan altid lige holde den kørende til man har haft den næste…

Hvad tænker jeg så mens jeg ligger her… ikke noget fast, koncentrerer mig om at slappe af og hvis tankerne flyver får de lov til det – så går tiden så godt imens og jeg skal nok komme i tanke om hvad jeg er igang med når kroppen siger til. Dog har jeg et lille afspændings-fokuspunkt. Når man mediterer lærer man at slappe af på åndedrættet..! Fedt når man så skal til at slappe af uden at trække vejret under statisk..! Jeg er i stedet begyndt at fokuserer på ansigtsmusklerne omkring næsen, hvis de er afslappede er jeg good to go. Samtidigt giver det mig et fokuspunkt der ligger lange nok væk fra den Co2 pressede krop – moralen må være, at hvis mit hoved og ansigt er afslappet, er resten bare lidt ‘larm i kælderen’ som man kan forholde sig til og ligesom anskue ude fra. har forsøgt at have fokus på at slappe af i kroppen, men det blev for stor en mundfuld, så hellere et ganske lille område…  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *